+45 99 89 88 87 skiold@skiold.com

Fremtidens landbrug er et intelligent landbrug.

Ifølge FN vil verdens befolkning udgøre 9.7 milliarder i 2050, svarende til en forventet vækst på 0.65% om året. Tallet er usikkert, men tager højde for den generelt faldende befolkningstilvækst.  For landbruget er det gode nyheder. En større befolkning vil nemlig alt andet lige forbruge flere fødevarer og dermed kræve en øget fødevareproduktion. Det er samtidig vigtigt at bemærke, at WHO forventer, at også det globale kalorieindtag pr. capita stiger. Beregningerne er usikre, men det ikke urimeligt at antage, at klodens landbrugsproduktion skal fordobles for at imødegå dels befolkningstilvæksten og dels det øgede fødevareindtag pr capita.

Selvom en stor del af denne produktionsforøgelse givetvis vil finde sted i udviklingslandene, hvor der i sagens natur er flere lavthængende frugter at hente, er der ingen tvivl om, at dansk landbrug også vil få brug for at øge sin produktivitet drastisk.  Det er imidlertid ikke nemt. Det er svært at forestille sig, at det danske landbrugsareal kan udvides nævneværdigt. Det er også svært at forestille sig, at miljøkravene ændres nævneværdigt og i hvert fald ikke på en måde, som gør det nemmere at producere i Danmark. Man kan mene, hvad man vil om de danske rammevilkår, men det er nok på tide, at landbruget accepterer dem og kigger på muligheder i stedet for begrænsninger.

Fra Grøn omstilling til Økologisk intensivering.

I gennem længere tid har diskussionen mellem landbruget og dets kritikere, let forsimplet, drejet sig om ”grønt” vs ”produktion”. Erhvervets kritikere tegner et billede af et landbrug med kortsigtet fokus på produktion på bekostning af miljø og dyrevelfærd. Omvendt fremhæver erhvervet selv de økonomiske realiteter i landbrugsproduktion. Produkter skal kunne sælges, og det kræver, at man leverer et produkt, der matcher forbrugernes forventning til kvalitet og pris. Så enkelt er det.

Uden for den hjemlige andedam har diskussionen flyttet sig. Ingen betvivler længere det globale behov for et mere effektivt landbrug, men omvendt er denne effektivisering nødt til at medtænke både miljø og samfund på en ny måde. Landbruget forbruger mange naturressourcer, og der er ingen tvivl om, at de ultraselekterede avlsprogrammer (både inden for dyre- og planteavl) skaber en sårbarhed, som landbruget må og skal forholde sig til.

Netbaseret landbrug – Den danske landmand og Tingenes Internet

 Tingenes internet har de sidste par år været genstand for teknologivirksomhedernes drømme, og det er også på vej ind i landbruget. Vi har allerede fodersiloer, der selv bestiller foder, intelligente klimaanlæg, marksensorer, droner og GPS i traktorerne. Fremtidens traktorer er selvkørende robotter, der taler sammen med sensorer og droner og dynamisk vurderer gødskningsbehovet. Fremtidens stalde monitorerer ikke alene klima, foder og sundhedstilstand, men skaber også dynamiske prognoser, så landmanden hele tiden er et skridt foran.

Landmænd er i sagens natur nødt til at være forsigtige. En fejlsatsning kan koste næste års arbejde og de færreste har økonomisk margin til at overleve en katastrofe. Derfor er landbruget forståeligt skeptisk over for uigennemtænkte forandringer for forandringens skyld.

Teknologi og viden spreder sig hurtigere og hurtigere, og det bliver nemmere og nemmere at bygge et hightech landbrug op uden for Danmark.  Vi er stadig foran, men det vil ikke tage konkurrenterne en menneskealder at overhale os.

I dag kan man som landmand få hjælp af en GPS, når man kører traktor, ens fodersilo kan bestille foder selv, og robotter kan rense ens stald.  Det er imidlertid kun begyndelsen.

Indenfor husdyrproduktionen vil kosteffektiv RFID (Radio-Frequency IDentifcation) og biometrics gøre det muligt at spore den enkelte kylling eller gris hele vejen til slagteriet. På længere sigt kan helbredsinformationer (f. eks en temperaturændring) opsamles i realtid og sikre, at landmanden kan skride ind over for sygdomme, så snart de opstår. Teknologien er i fortsat udvikling, men formodentlig klar til implementering inden for få år.

Moderne teknologi kan ikke erstatte den menneskelige kontakt, men den kan forbedre vores evne til at interagere hurtigt og effektivt med dyrene.

Det kan være skræmmende, dyrt og risikabelt at binde an med nye teknologier, men det kan vise sig at være langt dyrere at lade være.

 

Tilmeld dig SKIOLDs nyhedsbrev
Nej tak
Tak for din tilmelding. Du skal bekræfte din e-mailadresse, før vi kan sende dig nyhedsbrevet. Tjek din e-mail, og følg vejledningen.
Vi respekterer dit privatliv. Dine oplysninger er sikre og vil aldrig blive delt.
Don't miss out. Subscribe today.
×
×
WordPress Popup