+45 99 89 88 87 skiold@skiold.com

 

Hva’ mon de laver om 100 år, hvis altså verden stadig består, endnu. Kim Larsen vidste det ikke, og vi ved det heller ikke, men vi har et par ideer om, hvordan fremtiden for foder-industrien ser ud.

Nye tider, nye kunder eller ”hvad har din hakkebøf spist i dag?”

For ikke ret lang tid siden var foder en sag mellem landmanden og foderstof-fabrikanten. Hvis andre overhovedet vidste, hvad dyrene spiste, var de ligeglade. Sådan er det ikke mere. Nutidens forbrugere er optaget af, hvad de spiser – de vil helst kende historien bag måltidet. De går op i dyrenes levevis, medicinforbrug, og i stigende grad begynder det at betyde noget, hvad dyrene selv har spist. Det betyder, at foderstofvirksomhederne ikke bare skal forholde sig til deres primære kunder, men at de, sammen med landmændene, skal forholde sig til, hvad forbrugeren ude i supermarkedet mener om deres produkt. Forbrugeren vil kende hønen, der lagde ægget, han vil være sikker på, at koen har haft et værdigt liv, og hun vil være sikker på, at grisens foder har været sundt – både for grisen og hende selv. Samtidig vil man i fremtiden måle på den enkelte bedrifts konkrete udledning af drivhusgasser, og her kan fodersammensætningen spille en stor rolle. Det skaber et pres/ på foderindustrien – ikke alene skal foderet være kost-effektivt, men det skal også bidrage til landmandens fortælling om den glade gris.

Teknologiske fremskridt gør det nemmere at analysere foderets sammensætning både for fabrikanter og kontrollanter, og det politiske fokus på fødevaresikkerhed vil sikre, at fremtidens kontrol bliver hurtigere og mere effektiv. Foderstofindustrien må følge med.

Teknologiske fremskridt fremtidssikrer foder.

Der er imidlertid mange ting at glæde sig til i den nære fremtid. Vores viden om dyrenes fordøjelse og optag af næringsstoffer forbedres måned for måned. De teknologier vi har til rådighed bliver bedre og bedre. Det betyder, at vi kan optimere foderets sammensætning på et hidtil uset niveau. Avanceret biometrik gør, at vi nu kan måle effekten af et givent foder meget hurtigere og meget mere præcist. Disse målinger kan så bruges til at forbedre foderets sammensætning yderligere.

 

Nær-infrarød spektroskopi(NIRS)

En af de mest lovende teknologier er nær-infrarød spektroskopi. Præmissen bag spektroskopi er simpel. Alle stoffer reflekterer lys forskelligt baseret på deres kemiske sammensætning. Derfor kan man analysere, hvad et givent råmateriale består af ved at ”lyse” på det med meget præcise lysstråler (som i dette tilfælde befinder sig på kanten af det infrarøde spektrum). Metoden er kost-effektiv, relativ nem at bruge og kan snart anvendes i storskala produktion. Med NIR-spektroskopi ved foderstoffabrikanten altså hvordan hans råmaterialer er sammensat, og derfor ved han også, hvordan foderet er sammensat helt ned på det molekylære niveau. Der vil altså ikke længere være nogen omkring råvarernes kvalitet. Koblet med avanceret dataindsamling og avanceret viden om de enkelte dyrs fordøjelse kan foderstofproducenterne altså producere et optimalt foder til den enkelte race og på sigt til den enkelte besætning.

Det begynder med Big Data.

En forudsætning for alle alt dette er effektiv dataindsamling og et effektivt net, der binder foder-fabrikanter, landmænd, slagterier og forbrugere sammen. Foderfabrikanterne har brug for at vide, hvordan deres foder virker ude i landbrugene. Landmændene ønsker at kende den præcise tilvækst, og slagterierne kan bruge præcise vækstkurver til produktionsplanlægning. Forbrugerne ønsker sig hele historien fra foderfabrik over landbrug og slagteri til køledisk.

Emissionskontrol og foder.

Vi ved at landbruget i fremtiden vil blive pålagt afgifter baseret på den konkrete udledning af (eksempelvis) ammoniak og CO2. I den forbindelse er foderet relevant, idet forskningen viser, at en bedre fodre sammensætning kan reducere dyrenes udledning af drivhusgasser markant. Ikke overraskende måske, men om få år bliver det praktisk muligt og måske nødvendigt at tage højde for emissionen i fodersammensætningen.

Fremtiden ser lys ud.

I fremtiden er det ikke urealistisk, at vi vil kunne skabe den optimale foderblanding til den enkelte producent. Det kræver imidlertid at foderproducenterne kan få data ind hurtigt og kost-effektivt, og det kræver, at den enkelte landmand begynder at interessere sig for sine data. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt det kan betale sig, men et spørgsmål om, hvor længe man har råd til at lade være.

Tilmeld dig SKIOLDs nyhedsbrev
Nej tak
Tak for din tilmelding. Du skal bekræfte din e-mailadresse, før vi kan sende dig nyhedsbrevet. Tjek din e-mail, og følg vejledningen.
Vi respekterer dit privatliv. Dine oplysninger er sikre og vil aldrig blive delt.
Don't miss out. Subscribe today.
×
×
WordPress Popup