+45 99 89 88 87 skiold@skiold.com

 

Kastration af grise – nu og i fremtiden.

I dag bliver de fleste hangrise kastreret som helt små. Det er en praksis, som kritiseres fra flere sider, især på grund af det dyreetiske aspekt. EU har da også en klar ambition om, at kirurgisk kastration uden bedøvelse udfases senest i 2018. Selvom noget tyder på, at denne ambition ikke indfries 100%, så er der ikke tvivl om, hvilken vej vinden blæser. Danske svineproducenter skal indstille sig på en fremtid, hvor kastration bliver dyrere, besværligere og måske på langt sigt ulovlig?

Hvorfor skal hangrisen overhovedet kastreres, kunne man måske spørge? Det er jo synd for grisen at kastrere den og især uden bedøvelse!

Der er faktisk flere problemer forbundet med hangrisene end med galtene. Dels er hangrisen mere aggressiv og dermed potentielt sværere at håndtere, hvilket betyder, at der er større risiko for slagsmål internt i svinestien med skader og stress til følge. Dels er det et stort problem, at nogle hangrise udsender en meget skarp og karakteristisk ”ornelugt”. Denne lugt betyder ofte frasortering på slagterierne og dermed tabt indtjening for landbruget.  Hvis kastration bliver ulovligt, så bliver en del af landmandens produktion simpelthen ikke afsættelig.
Der skal selvfølgelig være en fornuftig balance mellem dyrenes velfærd og landmandens økonomi, men det er på en eller anden måde også uetisk at kassere store mængder slagtesvin pga. af lugt.  Det ville selvfølgelig være dejligt, hvis forbrugerne ville abstrahere fra lugten, for kødet fejler jo ingenting! Men alle erfaringer viser, at det ikke er tilfældet.  Spørgsmålet er så, om man kan mindske lugten på en mere skånsom måde? Dansk center for husdyrvidenskab har ad flere omgange undersøgt mulighederne. I centerets forskning lægger man vægt på ”realistiske scenarier”, dvs. metoder, der kan mindske ornelugten uden at være urealistisk omkostningstunge, teknologisk overkomplicerede eller på anden vis uegnede til praktisk produktion.

Stankens årsag
Forskningen viser, at ornelugten især stammer fra stofferne skatol og androstenon.
Skatol er et affaldsprodukt, der ophober sig i grisenes fedtlag.  Skatol-niveauet i en gris er sandsynligvis afhængig af fodersammensætningen, idet stoffet er et biprodukt i grisens fordøjelsessystem. Stoffet dannes og nedbrydes forholdsvist hurtigt. Derfor er der håb om, at f eks en kostændring også vil kunne reducere skatol-niveauet og dermed ornelugten hurtigt.

Androstenon er en steroidforbindelse med en duft, der i naturen skal få soen til at stille sig i parringsposition, når hun mærker den. Duften beskrives typisk som urinagtig, og den kan (sammen med skatol) desværre ophobes i kød og fedt og udgør dermed den karakteristiske ornelugt.

Stoffet er en naturlig del af grisens fysiologi, og selvom gener og omgivelser måske spiller en rolle, er det uden kastration vanskeligt at undgå stoffet 100%. Ydermere er de tiltag, man kan gøre for at reducere androstenon-ophobningen noget langsommere om at virke, og man skal således sætte ind 2-3 uger før slagtning.
Produktion af hangrise med reduceret Skatol og androstenon

Umiddelbart er den første mulige strategi for at undgå kastration meget enkel:
Man lader være, og satser på forskellige metoder, der kan reducere ophobningen af de to stoffer.
Skatolindholdet kan mindskes kraftigt med det rette foder op mod slagtningen, eksempelvis er der noget, der tyder på, at fodring med korn i fire dage op mod slagtning har en meget stor betydning.
Androstenon er noget sværere at komme til livs. Dels spiller genetikken her en større rolle, og dels er forskningen på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelig omfattende.  De første resultater ser lovende ud, men endnu er de for usikre.

Ydermere har en produktion af hangrise den sideeffekt, at den dyrevelfærdsmæssige effekt, man i første omgang opnår ved at undlade kastration, senere mistes, fordi hangrise oftere slås og bestiger hinanden. Så selvom man skåner grisen for en smertefuld kastration, er der risiko for, at velfærden som helhed falder senere, når den unge hangris skambider en kammerat. Noget tyder på at denne adfærd kan reduceres med kønsopdelte stier og ved at undgå, at grisene i en sti flyttes for meget rundt.

Hangrise har flere fordele rent produktionsmæssigt. De optager foderet bedre, der kommer altså mere kød pr. kilo foder, men til gengæld er kødet magrere og mindre mørt, idet muskelmassen er større.

På langt sigt er der et stort potentiale for produktion af hangrise, men der mangler stadig data, og det derfor usikkert, hvor omkostningstung denne metode vil være. Især når man tager højde for ændringen i kødets kvalitet.

 

Medicinsk kastration.

I dag er det muligt at kastrere grise medicinsk. Metoden er effektiv forstået på den måde, at succesfuld kastration reducerer eller eliminerer stanken, såfremt kastrationen er fuldført senest fire uger før slagtning.  Der er dog nogle problemer forbundet hermed. Dels er der ca. 1% af grisene, der ikke reagerer på kastrationen. Og det er der selv under kontrollerede forhold i et laboratorium, hvorfor man må antage, at denne andel vokser i en stor-skalaproduktion, hvor det hele skal gå stærkt. Dels er det et problem, at grisene stadig beholder den maskuline adfærd. Man får altså bidskader og mere stress i svinestien, selvom dyrene er kastrerede. Derudover er der faktisk en risiko for personalet, der udfører selve kastrationen, idet medicinen også er virksom på mennesker!  Derfor er der altså tale om en potentiel farlig proces. Endelig er den mere arbejdstung end klassisk kastration, hvorfor processen er dyrere for landmanden.

Begge disse metoder har det tilfældes, at de – udover ovennævnte udfordringer – kræver en metode til rent faktisk at opdage ornelugt, eftersom de jo som påvist ikke er 100% effektive. Selv om man i laboratorier sagtens kan spore androstenon- og skatolindholdet, findes der endnu ikke en simpel kost-effektiv metode velegnet til stor-skalabrug

Udover disse to metoder kan man fremhæve avl, der på lang sigt kan vise sig at være den bedste løsning, men i sagens natur er det netop langsigtet.  Mere interessant vil det måske være, hvis man kunne selektere for køn allerede i sæden, men denne løsning er flere år fra at være anvendelig i praksis.
Landbruget står altså med flere udfordringer. Der findes alternativer, men de er meget usikre endnu. Derudover er det også usikkert, om forbrugerne vil acceptere den ændring af kødkvaliteten, som vil være et resultat af de to metoder. Samtidig kan man frygte, at medicinsk kastration også vil vise sig uacceptabel i medierne.  Det er muligt, at den politiske udvikling vil tvinge landmændene til at vælge på et tidspunkt, men man skal huske, at hvis ikke der findes en økonomisk bæredygtig løsning, så kan man ikke lave en dyrevelfærdsmæssig bæredygtig løsning.

Tilmeld dig SKIOLDs nyhedsbrev
Nej tak
Tak for din tilmelding. Du skal bekræfte din e-mailadresse, før vi kan sende dig nyhedsbrevet. Tjek din e-mail, og følg vejledningen.
Vi respekterer dit privatliv. Dine oplysninger er sikre og vil aldrig blive delt.
Don't miss out. Subscribe today.
×
×
WordPress Popup