+45 99 89 88 87 skiold@skiold.com
Alba parareda med den berømte skinke

Alba med den nu berømte skinke

 

FARMlog på FIGAN

FIGAN er Spaniens største husdyrproduktionsmesse. Ikke mindre end 70.000 besøgende fra 40 forskellige lande har messen, som holder til i den nordspanske by Zaragoza.

Spanien er et meget interessant marked for FARMlog, idet landet er verdens 3. største eksportør af svinekød og p.t. også det land, hvor sektoren vokser hurtigst. I øjeblikket står Spanien for 11,9% af den globale svineeksport, kun overgået af Tyskland med 15,7% og USA med 15,9%.

Spanske lovgivere har for nylig øget fokus på medicinregistrering, og blandt de spanske avlere er der naturligvis en meget stærk interesse for driftsoptimering.

FARMlog anser således Spanien for at være et ekstremt lovende marked, og derfor har vi også udpeget landet til vores ”første mål” uden for Danmark.

Og her er det så, at FiGan kommer ind i billedet, fordi messen fremstod som et naturligt udgangspunkt for et første fremstød.

Eksportdirektør Margit Skovbjerg og eksportkoordinator Alba Parareda repræsenterede FARMlog og Danmark på messen. Deres mål var i første omgang IKKE at hverve kunder, men derimod at etablere kontakter med dyrlæger, rådgivere og ikke mindst: landmænd, der var villige til at teste den spanske version af app’en for os.

FARMlog er grundlagt på den antagelse, at gode beslutninger træffes på et oplyst grundlag. ”Det gælder sådan set også for os selv”, forklarer Margit Skovbjerg.” Selvom vi mødte flere der var klar til at købe, insisterer vi på at teste og udvikle først.  Vores FARMloggere skal nemlig bruge tid på at træffe beslutninger og ikke på at kæmpe sig igennem en telefonkø til en supportmedarbejder.”

Alba Parareda havde først været bekymret for, om det danske firma kunne skabe opmærksomhed omkring sig på den store messe. Hun havde derfor taget en forholdsvis utraditionel metode i brug.

En tidlig morgen ville en gæst på FIGAN således kunne observere den fikse unge kvinde komme slæbende med en skinke af nogenlunde samme størrelse som hende selv. Albas plan var at udlodde skinken i en konkurrence og på den måde skabe lidt opmærksomhed omkring FARMlog.

”Ideen var god, men vi nåede faktisk aldrig at sætte gang i konkurrencen – fra messen åbnede til den sluttede var FARMlogs team omringet af nysgerrige og begejstrede messegæster fra hele verden. På anden dagen blev det endda nødvendigt akut at få forstærkning fra en lokal dyrlægestuderende at kunne håndtere efterspørgslen”.
”Det kan man kalde et luksusproblem” griner Margit Skovbjerg. ”Vi var taget afsted 3 mand, og jeg spekulerede faktisk på om det var i overkanten, men vi var nødt til at hente forstærkninger undervejs”.

Efter FIGAN har FARMlog etableret et kontor med personale i Spanien, og vi regner med at begynde salget her i løbet af få måneder.”

Tilmeld dig SKIOLDs nyhedsbrev
Nej tak
Tak for din tilmelding. Du skal bekræfte din e-mailadresse, før vi kan sende dig nyhedsbrevet. Tjek din e-mail, og følg vejledningen.
Vi respekterer dit privatliv. Dine oplysninger er sikre og vil aldrig blive delt.
Don't miss out. Subscribe today.
×
×
WordPress Popup