+45 99 89 88 87 skiold@skiold.com

23 år er på en gang ingen alder. De fleste af fremtidens jurister, læger og politikere er stadig i skole og kæmper med SU og fredagsbarer. Casper Bech Poulsen står tidligt op og går på arbejde. Der er knap 3500 svin på stald af gangen der skal passes, og de passer jo ikke sig selv.

 
Casper Bech Poulsen er landmand.  Han driver 3 gårde med en årsproduktion 7800 klimagrise og 10.000 slagtesvin. Han er muligvis vores yngste farmlogger. Han er 23 år, startede bedriften op i marts og været farmlogger lige siden. Vi har besøgt ham i Lemvig til en snak om landbrug, landboungdom og fremtiden for faget.

Fra skolebænk til egen produktion
Casper blev faglært landmand(Eux) i sommeren 2016. Han havde egentlig tænkt sig, at han skulle arbejde et par år, før han startede egen bedrift, men sådan skulle det ikke gå. Casper fik nemlig chancen for at leje nogle produktionsbygninger. Jeg overvejer, at spørge om han var i tvivl, men jeg får aldrig stillet spørgsmålet. Casper virker ikke i tvivl. Han så en mulighed, og selvom det ikke var planen, så kan man jo ikke lade chancen gå forbi, siger han. Jeg spørger, hvad der var den største udfordring som nystartet landmand, og han svarer med et grin, at det må være bogholderiet og skrivebordsarbejdet.  Der er stor forskel på at vide, at man skal have styr på papirerne og så rent faktisk være den, der skal have det.  Det praktiske afskrækker ham ikke. Staldene, han har lejet, var oprindeligt hans fars, og han har – som han siger- selv installeret foderanlægget, da han var yngre. Han kender med andre ord sine bygninger og sin bedrift. Det er vigtigt, forklarer Casper. Landbrug handler om mange ting, men også om udgifterne. Hver gang, man ikke ringer til elektrikeren, sparer man måske 1000 kroner, og det er det, der betyder noget.  Han kan ikke styre svinenoteringen eller prisen på foder. Strøm og vand koster det, det koster, men de øvrige ting kan man selv styre, og det skal man. Udgifterne er vigtige for Casper. Det er nemt at betale sig fra ting på den korte bane, men på den lange bane er det billigere at lade være.

Casper passer selv svinene, og selv om hans far hjælper til i ny og næ, så er der ingen medarbejdere. Kun ham og knap 3500 svin.
Jeg tænker, det må være en udfordring for en nybagt landmand, men Casper virker ikke skræmt. Hans filosofi er at gøre det så enkelt som muligt. Han sorterer dem ordentligt første gang, behandler dem og fodrer dem, men han laver ikke detaljerede sorteringer efter den indledende sortering. Tanken er at bruge sin arbejdskraft bedst muligt og at skåne grisene fra den stress, der opstår, når de flyttes i tide og utide.

Fremtiden er 800 søer

Jeg spørger Casper til hans drømme og forventer halvt et svævende 23årigt svar, men jeg bliver hurtigt klogere. Casper er en mand, der ved, hvad han vil: Caspers drøm er ca 800 søer, fuld linjeproduktion og egen ejendom med markafgrøder, så kan være selvforsynende med foder.  Måske om fem år. Og jeg er ikke i tvivl om, at Casper har 800 søer om fem år og sikkert sin egen ejendom, men jeg kan ikke lade være med at spørge ham om fremtiden for erhvervet. Igen er Casper meget konkret. Han mener, at vi selvfølgelig vil se færre og endnu større landbrug. Han tror også, at vi i stigende grad vil se landmænd uden lån i banken, men med investorer i ryggen.  Der fordele ved stordrift, men det kræver en kapital, som kan være svær at skaffe for den enkelte landmand.

.  Man skal tænke sig om og huske at man er den af et lokalt samfund. Et moderne landbrug er en effektiv virksomhed, men der skal være plads til at tage hensyn. Behøver man sprede gylle lige før byfesten?  Hvis en af naboerne har brug for at låne en maskine, kan man jo godt give en hånd med?
Udover idrætsforeningen er Casper også medlem af bestyrelsen for Lemvigegnens landboungdom Her forsøger han at skabe gode netværk mellem sig og sine fagfæller, men også at række lidt ud mod den del af omverdenen, der ikke sidder på en traktor til hverdag. Casper ser lyst på fremtiden. Han hæfter sig blandt andet ved, at næsten 1/5 del af hans studiekammerater ikke kom fra landbrugsfamilier, men faktisk var by-mennesker. De tider hvor landbruget kunne ignorere omverdenen er forbi, mener Casper. Hans råd til fremtidige kollegaer er helt enkelt: Få et netværk – Også uden for branchen!

De fleste branchen er indimellem bekymrede for branchens fremtid. Denne journalist er lidt mindre bekymret, da han afslutter interviewet og forlader den velpassede gård.

 

Tilmeld dig SKIOLDs nyhedsbrev
Nej tak
Tak for din tilmelding. Du skal bekræfte din e-mailadresse, før vi kan sende dig nyhedsbrevet. Tjek din e-mail, og følg vejledningen.
Vi respekterer dit privatliv. Dine oplysninger er sikre og vil aldrig blive delt.
Don't miss out. Subscribe today.
×
×
WordPress Popup